Der er mange åbenlyse fordel ved at lease sin bil. Først og fremmest kan man udskifte sin vognpark mere hyppigt og (i de fleste tilfælde) til nogle lidt ”sjovere” og mere eksotiske biler, end hvis man skulle købe dem, og dels gør leasing din biløkonomi meget mere gennemskuelig.
Leasing findes her, der og alle vegne
Hvis man skal se lidt holistisk på begrebet leasing, så er det jo dybest set ”bare” en abonnementsløsning. Leasing kommer således i mange afskygninger og det er efterhånden kun vores boliger – medmindre man bor til leje – som vi ikke kan lease. Før i tiden voksede film- og pladesamlinger eksplosivt, men i dag har vi Spotify og Netflix, hvor vi betaler en fast ydelse og så får det, vi gerne vil have, når vi gerne vil have det. Vi leaser så at sige vores underholdning.
Selv i erhvervslivet er leasing en mulighed. Før i tiden var virksomheder nødt til at investere i kostbart software til f.eks. økonomistyring, men i dag kan man få økonomistyringssoftware som Dynamics 365, hvilket tidligere var kendt som Navision. Denne mulighed for cloud løsninger i såvel privat- som erhvervsmæssig sammenhæng, gør din økonomi langt mere beregnelig og gennemskuelig.
En af tidens helt store trends, er leasing- og abonnementsløsninger. Du kan få børnetøj på abonnement, frugt og grønt, mobiltelefoner, film, musik, tandbørster, barbergrej osv. osv.
Nogle leasing-/abonnementsaftaler er mere bevendte end andre, men sagen er, at de alle er med til at give dig fuld kontrol over din økonomi.
Fordelene ved at lease sin bil
Når du vælger at se stort på dette lands ubegribeligt høje registreringsafgifter, og købe dig din egen bil, som du ejer fra nu og til evig tid, så er det ikke nok, at du har råd til bilen og brændstof. Der er en masse udgifter, som løbende skal varetages. Serviceeftersyn, vinter- og sommerdæk, forsikring, værditab osv.
Alle disse faktorer skal du have med i dine beregninger, hvilket hurtigt gør det at eje en bil både økonomisk uoverskueligt og -lidet attraktivt.
Hvor mange penge skal du allokere til værksted? Hvornår skal du betale ejerafgifter og hvordan med værditabet? Du skulle jo gerne kunne købe en ny bil på et tidspunkt, hvorfor det selvfølgelig er en fordel at kunne få lidt penge for den gamle.
Alt det slipper man for med leasing. Her betaler du en førstegangsydelse og dernæst et fast beløb hver måned. Det eneste du – i langt de fleste tilfælde – skal forholde dig til yderligere, er brændstof.
Det kommer næppe som en overraskelse, at vi er fortalere for leasing. Det er nemt, enkelt og overskueligt, og så giver det som sagt nogle helt andre muligheder i forhold til, hvis du selv ville ud og købe dine biler. Du får større mulighed for at få de lidt dyrere, mere eksklusive biler, ligesom du faktisk ofte kan få en sommer/vinteraftale, så du har en mere robust bil om vinteren og en lidt lettere sommer-sag i de lyse måneder.
Alt dette (og mere til) er grundene til, at vi foretrækker at lease fremfor at eje.