I dag kører flere og flere danskere rundt i biler, der er leaset. Men kan det virkeligt betale sig i stedet for at købe bilen?
Netop i Danmark, fordi vi har en ekstrem høj registreringsafgift, og derfor nogle af de højeste bilpriser i verden, giver leasing god mening. Du har nemlig en langt mindre kapitalbinding ved en leasingaftale, end ved køb af bil.
Flexleasing er en type af finansiel leasing, hvor du i stedet for at betale fuld afgift for din bil, kun betaler en forholdsmæssig registreringsafgift, der er fordelt over den periode du leaser bilen. Så i stedet for at betale den fulde registreringsafgift ved indregistrering af bilen, betaler du kun en lille procentdel af afgiften pr måned.
Dette gør også at ens bilforsikring er langt billigere. For da bilen bliver forsikret for dens værdi uden registreringsafgift, er forsikringssummen også lavere.
Så der er en række af fordele ved flexleasing af bil, som i øvrigt også gør det muligt for dig, at sætte dig bag rattet i din drømmebil til en brøkdel af bilens pris. Men om flexleasing kan betale sig, er forskelligt fra person til person. En god tommelfingerregel er dog, at hvis bilen med registreringsafgift koster mere end 300.000 kr., så giver det god mening at undersøge muligheden for flexleasing.
Dette er især pga. Registreringsafgiftens beløbsstørrelse, men samtidig er det også en god ide at kigge på bilens alder, antal kørte kilometer m.m.
Hvilken leasingtype skal jeg vælge?
Selvom flexleasing er en leasingtype i sig selv, så findes der også andre leasingtyper, som forbundet med flexleasings fordelen, giver god mening at kende til. De kan alle sammen tilbyde noget forskelligt, og dækker ligeledes over forskellige koncepter samt vilkår.
Nogle af de mest populære er sæsonleasing, splitleasing og erhvervsleasing.
Sæsonleasing
Kort sagt giver sæsonleasing dig muligheden for at køre i åben sportsvogn om sommeren og firehjulstrækker om vinteren. Sæsonleasing, også kaldt korttidsleasing, er nemlig for dem, som kun ønsker at bruge bilen på bestemte tider af året.
Udover kun at betale en lille procentdel af afgiften, så skal der yderligere kun betales afgift, i de måneder du vælger at bruge bilen. Så du kan f.eks. vælge at køre i en bil det ene halvår og i en anden bil det andet halvår, uden at der skal betales registreringsafgift i de måneder, hvor du ikke bruger bilen.
Selve betalingen vil stadigvæk foregå over 12 måneder, men den månedlig ydelse vil være væsentligt lavere samtidig med, at omkostningerne til forsikring og grøn afgift også vil være lavere.
Splitleasing
Splitleasingaftalen indebærer, at arbejdsgiver og medarbejder deler driften og omkostningerne af leasingbilen, så den private kørsel bliver faktureret til bilisten og erhverv kørslen til virksomheden. Derfor bliver der lavet to enslydende splitleasingaftaler på den samme bil.
Så længe at der blot føres kilometerregnskab, så undgår man at blive beskattet af den. Dette gøres let og simpelt ved hjælp af en GPS baseret elektronisk kørebog.
Splitleasing henvender hovedsageligt til dem, der kører meget for sit firma, og samtidig har et mindre kørselsbehov privat.
Erhvervsleasing
Erhvervsleasing er for virksomheder, der har brug for én eller flere biler i erhvervsmæssig sammenhæng. og som ikke ønsker at binde store mængder kapital i virksomhedens biler eller vognpark.
Ved erhvervsleasing har virksomheden ikke én stor udgift, men i stedet en løbende fast ydelse som er let at budgettere efter. På denne måde mindsker man belastningen af virksomhedens likviditet.
Leasingbilerne er billigere end normalt, da virksomheder kan trække momsen fra, og så er leasingydelsen endda 100% fradragsberettiget.