Afgiftsregulering og leasingmarkedet er begge ord der fanger øjnene, hvis de ses i samme overskrift på en artikel. Især hos de der leger med tanken om at lease for første gang eller dem der leaser regelmæssigt. Det er ikke nogen hemmelighed at der ofte har været snak om afgiftsregulering på Christiansborg, især hos Liberal Alliance som kæmper for at få afgifterne ned på bilerne i Danmark.
Det er sådan, at de leasinginteresserede ofte er tøvende og afventede når de læser nye overskrifter vedrørende emnet. Dette er en handling i frygt, da de er bange for det kan få økonomiske konsekvenser for dem ift. deres nuværende eller fremtidige leasingkontrakter. Den seneste afgiftsregulering har selvfølgelig påvirket flexleasingbilerne, men med hvor meget? Ud fra vores kalkuleringer, er den månedlige ydelse på nogle biler kun faldet med 200 kroner og andre kun med små 50 kroner om måneden. Det er derfor i småtingsafdelingen når vi snakker ændringer fra regeringens side. De vil ikke kunne få større reguleringer indført, da dette vil vælte markedet og få mange danskere til at miste formuer på deres biler. Det skal derfor ske langsomt over flere perioder, hvis vi skal være med i andre lande som eksempelvis Schweiz, hvor afgiften er langt mindre end det halve af hvad den er i Danmark. Det er nu 3. gang på 3 år vi har fået nedsat afgifterne på vores kære biler, så som vi kan se, er det ikke store tal vi snakker hver gang regeringen indføre nye reguleringer.
Får vi nogensinde samme afgifter som de har i Schweiz? Det skal vi nok ikke regne med, men der sker i hvert fald hele tiden noget indenfor området, hvilket man så kan diskutere om er positivt eller negativt. Sagen er bare den, at vi ikke behøver at bekymre os for meget når emnet igen er oppe at vende i medierne, da det er små skridt der tages.
Hvis du er alt for urolig, skal du nok overveje om flexleasing er noget for dig, da en leaset bil kører uden afgift, hvilket er en fordel i forhold til hvis bilen var købt. Der kan ske et stort økonomisk tab over natten grundet afgiftnedsættelse. Alternativt kan man vente og se hvad der kommer til at ske næste gang, og derved beslutte sig for hvordan man skal agere.
Hvis der derimod igen kommer en regulering på både brugtbilsmarkedet og nye biler, kan det være hip som hap, da du vil spare penge på køb af en ny bil, men samtidigt få det mindre for din gamle bil. Spørgsmålet er om du kan gøre en god handel midt i omtalen næste gang, da bilforhandlerne kan være ivrige efter at få deres biler solgt, fordi de måske er bange for at tabe penge. Det er i sidste ende op til dig selv hvordan du vælger eller ikke vælger at handle, når emnet kommer op næste gang – for dét gør det.