Flexleasing faldgruber

Vi kan hurtigt blive enige om, at Flexleasing godt kan betale sig, det er dog en meget vigtigt faktor, at man ikke tror, at man kan køre i stor BMW for de samme penge som man betaler for en Kia Picanto. For at vide hvordan et leasingtilbud ser ud, er det vigtigt, at forbrugeren af leasing kender alle de vigtige parametre der bør være en del af leasingaftalen. For Flexleasing kan oftest betale sig, det er bare vigtigt, at køberen kender de forskellige faldgruber og er ekstra opmærksom, når man modtager tilbuddet fra forhandleren.


Bilens pris og markedet

Det er vigtigt at man ikke blot tror, at tilbuddet med den laveste udbetaling og billigste månedlige ydelse er det bedste tilbud! Det skyldes at forbrugeren ofte glemmer at kigge på restværdien, som er det beløb, som man skal kunne sælge bilen for når leasingaftalen udløber. Der er ofte flere ting, der spiller ind. En bil, der har kørt 35.000 km, kan naturligvis oftest sælges for mere end den samme model, der har kørt 135.000 km. Det samme gælder med hensyn til udstyr. Vil du flexlease, anbefales det at finde en tilsvarende bil i Tyskland med samme udstyrspakke og km-tal og sammenligne markedsprisen her eksempelvis via de store bilportaler som mobile eller autoscout24. Er prisen 200.000 kr. i Tyskland, skal din restværdi efter 12 måneder meget gerne være lavere end 200.000 kr. Det er urealistisk, at du efter 12 måneder kan få det samme for bilen, som den koster i dag hvis du oveni er blevet lovet fri KM i perioden.


Eksempel på hvordan man kan skrue på et tilbud

En 12 måneders kontrakt til 7.250 kr. inkl. moms i månedlig ydelse med en førstegangsydelse på 168.750 kr. inkl. moms og en restværdi på 228.000 kr. ekskl. moms og afgift. Men igen skal man lave en helhedsvurdering. Ydelsen kunne jo også være 4.000 kr. med en restværdi på 267.000 kr. Men kan man derimod kun sælge bilen for de 228.000 kr. i tilbuddet, får man en efterregning på 39.000 kr., som burde have været delt ud over de månedlige ydelser.

 


Hvorfor tjekke hvad bilen koster i Tyskland?

Hver gang man modtager et leasingtilbud hvor der er angivet en pris på bilen ekskl. afgift, bør man se efter hvad bilen pris er i Tyskland, eller i hvert fald finde en tilsvarende med samme årgang, antal km og udstyrspakke. På den måde sikres det at bilens indkøbspris er den rigtige og forbrugeren dermed bedre kan forholde sig til om tilbuddet er realistisk og at restværdien er afskrevet korrekt. Det er desværre set, at forhandlere fortæller at bilens indkøbspris er A men at erfarne kunder opfanger at indkøbsprisen faktisk var B, altså en helt anden pris end hvad der stod på kontrakten. – Hovedreglen er derfor altid at forbrugeren altid skal sørge for at tjekke markedet inden kontrakten underskrives.


Fri antal kilometer i flexleasing-aftalen?

Der er noget der hedder fri kilometer, men for at understrege det skal man blot huske på, at jo flere kilometer bilen har kørt, desto mindre er bilens værdi. Det har dermed indflydelse på, hvor meget bilens værdi (restværdi) er efter endt leasingperiode. Jo mere man kører, jo lavere er værdien. Derfor bør man overveje, hvorvidt der skal opsættes et antal på hvor meget man max  kør må køre pr. måned for at restværdien stadig er korrekt angivet i kontrakten, så man er på den sikre side når leasingperioden ender.


Fri kilometer på finansieringsaftale i banken kender vi til

For ikke at gøre flexleasing mere kompliceret end det er, bør man kigge på en ganske almindelig finansieringsaftale, som de fleste af os kender fra banken. Køber man en bil til 200.000 kr., og betaler en udbetaling på 20.000 kr., med en månedlig ydelse på 2.000 kr., har man afdraget 44.000 kr. på et år. ekskl. renter. Det vil sige at der stadig skyldes 156.000 kr. til banken for at være gældfri. Lad os forestille os et scenarie hvor man efter 12 måneder gerne vil sælge bilen for at kunne indfri sit banklån er man nødt til at være på forkant og sørge for ikke at have kørt for mange kilometer, i og med bilen er blevet et år ældre og har kørt flere kilometer. Har bilen kørt mere end hvad markedet tillader, kan det vise sig stort set umuligt at komme af med bilen til den pris man forventede året forinden.

De samme forholdsregler gælder ved flexleasing, her er det blot forhandleren som vil tjene på kunders manglende overblik i relation til billige udbetalinger og månedlige ydelser som resulterer i alt for høje restværdier – og samtidig er blevet lovet fri kilometer oven i handlen.


En forhandler der tilbyder at indestå for restværdien, hvorfor tilbydes her’ ikke fri kilometer?

En leasingforhandler vil ikke risikere at tage tabet når leasingaftalen er slut, derfor sætter forhandleren fra start en kilometerbegrænsning på tilbuddet og et beløb per ekstra kilometer. Når bilen skal videresælges duer det jo ikke at kunden har betalt en for lav udbetaling, og dertil kørt alt for mange km i bilen når den leveres tilbage.

 

Hvorfor FindLeasing?

www.FindLeasing.nu blev stiftet på et ønske om at gøre leasingmarkedet mere overskueligt for forbrugeren, med ønsket om at få rettet forbrugerblikket imod restværdi frem for kun at stirre sig blind på den billigste udbetaling eller månedlige leasingydelse – hvilket mange desværre gør. FindLeasing opstiller alle priser og ikke kun den månedlige ydelse som kan give et forkert billede af markedet.

FindLeasing ApS