Med Regeringens ændring af bilafgifterne sidste efterår spåede mange, at prisen på billeasing ville stige mærkbart. Sådan er det ikke gået. I dag er prisen på privatleasing stort set uændret. Det viser et pristjek på fire populære biler, som er trukket ud af portalen.
Et halvt år efter regeringens store ændring af bilafgifterne står det klart, at de nye rammer for billeasing ikke som forventet har sparket priserne på privatleasing i vejret.
Det viser et pristjek fra portalen. Her har vi sammenlignet den aktuelle pris på at privatlease fire populære bilmodeller med prisen før de nye bilafgifter. Og trods mange dystre forudsigelser er leasingpriserne i dag stort set uændrede.
– Tilbage i efteråret var der meget fokus på, at særligt privatleasing ville blive mindre attraktivt for forbrugerne. Nu kan vi dog se, at der stadig er masser af gode og konkurrencedygtige tilbud på privatleasing derude. Faktum er, at priserne i store træk er de samme som før. Så privatleasing er stadig attraktivt for rigtig mange, der går og drømmer om en ny bil.
Gennem portalen har vi sammenlignet prisudviklingen på en Opel Astra, en Mazda CX-3, en Peugeot 208 og en Peugeot 3008. Og tallene afslører, at to af de fire biler koster det samme som før afgiftsændringerne, mens to er blevet lidt dyrere.
Således koster en Opel Astra 1,0 turbo det samme som tidligere. Nemlig 4.995 kr. i udbetaling og en månedlig ydelse på 3.095 kr. for tre år med 45.000 kilometer. En Mazda CX-3 2.0i er i dag marginalt billigere. Her koster tre år og 45.000 km, 15.000 kr. i udbetaling og 3.349 kr. om måneden. Det er 10 kr. sparet.
Begge Peugeot modeller er til gengæld blevet lidt dyrere, primært i udbetaling. Prisstigningen på Danmarks mest solgte bil, Peugeot 208, er 70 kr. om måneden, når den lægges ud over hele leasingperioden. En Peugeot 3008 koster derimod 238 kr. mere om måneden, når en forhøjet udbetaling og dyrere månedlig ydelse regnes sammen.
– Når man ser på den faktisk prisudvikling på de fire biler, er det lidt paradoksalt, at der i årets første måneder har været en stor nedgang i billeasing. I hvert fald viser vores pristjek, at det ikke bør være priserne, som skræmmer forbrugerne. Jeg kan godt frygte, at den massive omtale af, at priserne nu ville stige, har forplantet sig hos forbrugerne. Så der er brug for, at vi giver forbrugerne det korrekte billede af de stadig har mulighederne og fortsat kan lease drømmebilen til attraktive priser.
Fakta om pristjekket
Opel Astra 1.0 Turbo 105 hk Enjoy
36 måneders leasing
Før udbetaling 4.995, mdl. ydelse 3.095, km i perioden 45.000
Nu udbetaling 4.995, mdl. ydelse 3.095, km i perioden 45.000
Mazda CX-3 2.0i – 120 hk
36 måneders leasing
Før udbetaling 15.000, mdl. ydelse 3.359, km i perioden 45.000
Nu udbetaling 15.000, mdl. ydelse 3.349, km i perioden 45.000
Peugeot 208 Envy 1.6 BlueHDi 100 hk
36 måneders leasing
Før udbetaling 4.995, mdl. ydelse 2.295, km i perioden 45.000
Nu udbetaling 7.495, mdl. ydelse 2.295, km i perioden 45.000
Peugeot 3008 Active 1,6 BlueHDi 120 Hk
36 måneders leasing
Før udbetaling 14.995, mdl. ydelse 3.995, km i perioden 45.000
Nu udbetaling 19.995, mdl. ydelse 4.095, km i perioden 45.000
Se mere på https://www.findleasing.nu