Har du et arbejde, hvor du kører rundt i en varevogn det meste af dagen? Så ved du sikkert, hvor stor betydning indretningen af varevognen har for dit arbejde. Derfor har vi her samlet nogle gode råd til indretningen af din varevogn
Den måde, din varevogn er indrettet, er meget vigtig for udførelsen af dit arbejde. Hvis bilen ikke er indrettet godt, går det ud over dit arbejde og forsinker dine arbejdsopgaver. Derfor bør den rette bilindretning være prioriteret højt, og det er vigtigt, at den er praktisk og opfylder netop dine krav og behov.
Indretning med funktionelt inventar
Når det gælder indretningen af en varevogn, er der rigtig meget forskelligt inventar at vælge imellem. Derfor er det ikke helt ligegyldigt, hvilke reoler, hylder, borde og skuffer du får integreret i din varevogn. Inventaret bør nemlig blive valgt med udgangspunkt i netop de arbejdsredskaber, du kører rundt med, og det arbejde, du skal udføre.
Ved at sørge for at udnytte hele varevognens længde og bredde med det rette inventar, får du mest muligt plads til at opbevare og transportere et større lager i din varevogn. På den måde slipper du for at skulle køre tilbage efter ekstra arbejdsredskaber mit i dit arbejde.
Har du brug for en arbejdsplads inde i varevognen, kan du eksempelvis få den indrettet med en filebænk. Bruger du en masse små skruer og lignende i løbet af din arbejdsdag, er det en god idé at indrette med forskellige skuffer med mærkater, der beskriver skuffernes indhold. Er de fleste af dine redskaber meget tunge, så er det også vigtigt, at varevognen er udstyret med nogle solide reoler, der kan holde til at bære diverse tunge emner.
Det vigtigste at fokusere på er derfor, at inventaret bliver valgt på baggrund af dit arbejde og dine behov, og at indretningen er med til at lette og effektivisere dit arbejde, når du er på farten.
Placeringen af dine redskaber er vigtig
Når din varevogn er blevet udstyret med det rette inventar, er det naturligvis også vigtigt, at dine redskaber får den mest optimale placering i bilen. Det gælder blandt andet i forhold til tingenes vægt og funktion. Det er en fordel at placere de tungere redskaber i bunden af varevognen, gerne foran bagakslen, mens det er en god idé at placere de lette og mindre ting øverst og tættest på loftet.
Samtidig gælder det også om at få placeret dine arbejdsredskaber så smart som muligt og gøre indretningen funktionel ved at have de mest brugte redskaber placeret tættest på døren. På den måde kan du nemt og hurtigt få fat i de ting, du ved, du skal bruge hver gang, og så slipper du for at belaste din ryg og dine knæ ved at skulle helt ind bagerst efter det.
Få den mest optimale løsning med skræddersyet bilindretning
Der er både mange forskellige producenter på markedet og dermed også mange forskellige løsninger, når det kommer til indretning af varebiler. Derfor er det fornuftigt at alliere sig med en virksomhed, som tilbyder skræddersyet bilindretning med inventar, der er specialfremstillet til netop din varevogn.
Med en skræddersyet bilindretning er du sikker på at få en løsning, der dækker alle dine behov og dermed kan optimere dit arbejde, når du er på farten i din varevogn. Alle dine redskaber kan få en fast plads i bilen, hvor du nemt kan få fat i det, når du skal bruge det i dit arbejde. Det vil uden tvivl effektivisere dit arbejde og sikre dig bedre arbejdsstillinger, hvor du ikke skal ind og lede efter tingene, men derimod hurtigt kan tage dem frem fra de integrerede hylder og skuffer.