Med BMW M4 GTS har vi en 4’er klar til kamp.
Chefen for M GmbH, som er den “hurtige del” af BMW Frank van Meel siger 3 tal i en artikel i tyske Spiegel.
Det er 3,8, 3,0 og 7:28.
Lidt forklaring er der nok brug for. 3,8 er accelerationstiden for BMW M4 GTS 0-100 km/h på 3,8 sekunder. Det er altså ret vildt!
3,0 er forholdet mellem vægten og hestekræfter. Med andre ord: hver hest skal flytte 3.000 gram. Det er nok ikke noget de har særligt svært ved.
7:28 er tiden for en tur gennem Nürburgring-Nordschleife. Det er ifølge Frank van Meel kun tider man ser for supersportsvogne.
Lidt facts
Lad os se lidt på det mere tekniske.
Vi har med BMW M4 GTS at gøre med en særdeles hidsig bil. Det er naturligvis en baghjulstrukket coupe, den har en 6 cylinder turbo motor med direkte indsprøjtning. Der er en 7 trins gearkasse med dobbelt kobling. Ydelsen er 500 HK, drejemomentet er 600 Nm. Vægten er kun 1.510 kg. Denne lave vægt skyldes udstrakt brug af composite materialer. Skal du nyde denne bil, vil det være særdeles relevant at tænke leasing. Prisen i Tyskland er på 142.600 €. Det svarer til lidt over en million i Danmark. Endda før Skat har været der.
Hvilken oplevelse er det så man får?
Når man først er låst fast i carbon-sædet, forsvinder alle tanker om en komfortabel limousine. Der er tale om en bil du ikke kører ungerne i børnehave eller skole i. Alt komfort er fjernet.Alt overflødigt er væk. Det store forbrug af kulfibermaterialer har gjort vægten mindre, sammenholdt med 500 HK foran.
Dette er en bil der har en mission. Hurtigst fra A til B!
Motortuningen har flere overraskelser. Størst er nok vandindsprøjtning. M’s geniale ingeniører har udviklet vanddyser, der sprøjter en vandtåge ind og køler ladeluften. Dette gør man får gjort ladeluften kraftigere. Hermed bliver tændingstidspunktet tidligere. Det giver “kun” 70 HK mere og drejemomentet stiger med 50 Nm.
Det gør også man ved hvert tankstop, skal huske at fylde vandtanken i bagagerummet. Tanken her er på 5,5 liter
Det bliver spændende at se når de første BMW M4 GTS dukker op på leasingmarkedet her i Danmark. Den skal nok komme.