Flere og flere danske er igennem den sidste årrække begyndt at lease deres bil i stedet for at købe den. Tidligere har det hovedsageligt været firmabiler, hvor det var gældende, men det har også vundet indpas, når det kommer til privatbilisme.
Men det kan være svært at gennemskue, hvordan leasing fungerer. Der findes mange forskellige versioner af leasingaftaler, og det er med at læse det hele godt igennem, før du beslutter dig. En af de steder, du måske glemmer at tjekke, er, når det kommer til tilbagelevering af din leasingbil. Du kan nemlig godt risikere at stå med en uventet værkstedsregning på skader, hvis du ikke har sørget for at passe på leasingbilen i perioden.
Hvordan returneres en leasingbil?
En leasingbil skal stå, mere eller mindre, som ny, når den afleveres retur. Når den afleveres, er det derfor et uvildigt værksted, der gennemgår bilen for større og mindre skader, der skal laves, som den igen kan leases som en bil uden skader.
Der er som ofte nogle bagatelgrænser for, hvilke småskader du ikke kommer til at betale for, men det er lidt forskelligt fra selskab til selskab. Eksempler på småskader kan være:
- Kofangeren har fået småridser
- Områder omkring dørhåndtaget er småridset
Som sagt har de forskellige leasingselskaber forskellige regler, men overordnet kommer du til at betale for at få repareret alt det, som ikke er småridser.
Efter værkstedet har undersøgt leasingbilen, så får du en regning, hvorpå der er opgjort de skader + prisen for reparation af disse – en form for tilstandsrapport kan man sige.
5 hyppige skader, du (nok) ender med at betale for
Det værksted, som vurderer din bil, estimerer skaderne i forhold til listepriser fra FDM. Derfor kan det meget ofte godt betale sig at køre bilen til et andet værksted først og få dem til at give et tilbud på reparationer, der nu måtte være – der kan være en del penge at spare.
Som sagt kan vi ikke give dig en komplet liste over skader, du eventuelt kommer til at betale for, da der kan være forskellige bagatelgrænser fra leasingfirma til leasingfirma.
Her en lille liste over skader, som du som regel vil skulle betale for, når du afleverer din leasingbil:
- Beskidt bil – hvis der er en lille smule skidt på gulvet, vil du som regel ikke komme til at betale for det, men halve riskiks, jord fra tur til genbrugspladsen og større og mindre skrald vil udløse en regning på rengøring.
- Buler i bilen – både større og mindre
- Fælge – buler, hak og større ridser
- Lakeringen – ridser
- Dæk – hvis dækkene er slidt så meget, at de skal skiftes
Sådan undgår du ubehagelige overraskelser
Der er et par enkle, relativt lette råd, du kan følge, så du forhåbentlig undgår større uforudsete udgifter i løbet af leasingperioden og ved aflevering:
- Hav styr på vilkårene i din leasingaftale – det varierer som sagt fra aftale til aftale, så hav styr på kilometerbegrænsninger, syn, bagatelgrænser ved tilbagelevering osv.
- Hvis du får en skade på din leasingbil, så kan det være, at dit forsikringsselskab dækker – husk at tjekke med dem
- En leasingbil er måske en, du blot lejer, men hvis du lader som om, det er din egen, så passer du automatisk lidt bedre på den
- Som beskrevet længere oppe, så er det klogt at køre den forbi et andet værksted, inden du skal aflevere bilen, da du oftest vil få en mindre regning på eventuelle reparationer der. Samtidig kan det godt betale sig at sammenligne tilbud fra flere værksteder, da der også her kan være mange penge at spare.