Leasing med fornuft

Betaler flexleasing sig når man gør det rigtigt – Svaret er JA, men hold øje med Restværdien!

I Danmark har vi førhen altid været vant til at købe vores biler med den fulde danske reg. afgift på 180% som idag er faldet til 150%.

Når man købte bil, gik man i banken for at lave en finansieringsaftale. Ja, altså hvis man ikke havde alle pengene på opsparingskontoen. Ved finansieringsaftalen, skulle man sørge for, at man altid var på forkant med bilens værditab. Det vil sige, at man skulle huske at have en fornuftig afvikling på sit billån, så man kunne indfri lånet ved at sælge bilen, uden at man skulle finansiere en evt. difference.

Flexleasing

Det samme gælder ved Flexleasing aftaler. I alle flexleasing aftaler har man en ”restværdi”. Den afspejler den forventede værdi på bilen har uden reg. afgift, når leasingperioden er slut.

For at give en nem og hurtig forståelse for hvad flexleasing er her en kort forklaring.

Man afdrager på en bil uden afgift, samtidig med at man betaler periodevis afgift til staten for at må benytte bilen. Både afdraget og den periodevise afgift ligger enten i udbetalingen, de månedlige ydelser, eller i restværdien.

Fornuftig leasingaftale

Lad os fra start slå fast, at Flexleasing sagtens kan betale sig, når man skal have ny bil. Som udgangspunkt er det vigtigt som forbruger, at man ikke tror, at man kan komme fra en mindre Volkswagen Polo og over til en stor Audi A6, BMW 525d eller Mercedes C250 for de samme penge.

Det er logisk, at hvis man kigger på en bil uden afgift på fx www.mobile.de eller www.autoscout24.de, vil man hurtigt opleve en stor pris forskel. Derfor er det helheden i bilens pris uden afgift man bør kigge på.

Bilens pris kommer man med sikkerhed til at betale for, der er ingen smutveje.

Sportsvogn til 2.500 kr. om måneden

Der er desværre historier om, hvordan nogle har kunnet køre i Porsche 911 eller Audi R8 for en udbetaling på 50.000 og små 2.500 kr. om måneden med Flexleasing. Hvorefter de så efterfølgende har fået en kæmpe efterregning. Det skyldtes at de var nødt til at komme af med bilen med et stort tab. De ikke havde afdraget nok på bilen under leasingaftalens forløb.

Her er to eksempler på, hvad man skal gøre op med sig selv, og dermed være opmærksom på, da begge dele kan lade sig gøre. Man skal gøre det rigtigt første gang, eller om man vil have en separat opsparing ved siden af leasing aftalen. Det er op til leasingtageren selv.

En ting er sikkert – man skal nok komme til betale. Leasingselskabet ikke vil stå for tabet.

Ex. 1: Hos det ene leasingselskab, kan du lease en nyere Audi Q7 i 12 mdr. til 7.500 kr. pr. md. – Bilens pris uden moms og afgift er 400.000kr, og restværdien er sat til 280.000 kr. Leasingselskabet i dette eksempel har ikke noget imod at indestå for restværdien. Dermed beholder de bilen efter endt leasing aftale. Det er en realistisk restværdi med et realistisk tab, når bilen skal sælges videre.

Ex. 2: Hos det andet leasingselskab, kan du lease en Audi Q7 i 12 mdr. til 1.900 kr. pr. md. – Bilen koster uden afgift og moms i Tyskland 400.000 kr, og restværdien er sat til 350.000 kr. Hos dette leasingselskab indestår du som leasingtager selv for restværdien. Den er urealistisk høj. Dermed vil leasingselskabet have et alt for stort tab. I dette eksempel står kunden altså selv for at skulle afsætte sin bil efter endt leasingaftale. Hvis bilen kun kan sælges for 280.000 kr, vil der derfor komme en efterregning på 70.000kr. Dette svarer til, man har haft en månedlig ydelse på 7.730 kr. Den billigste ender altså derfor med at være den dyreste!

I langt de fleste tilfælde, indestår forhandlere for restværdierne som bliver sat. De er villige til at strikke aftalen sammen efter kundens ønsker og behov. Men det er bare vigtigt, at man fra start er opmærksom på de parameter der spiller ind i leasingaftalen. Herefter kan man kan gøre op med sig selv, hvorledes man ønsker at afdrage på bilens restværdi.

FindLeasing ApS